Fastkørt tog marts 1942
Så har jeg kigget på luftfotos og højspændingskort, og jeg vover et bud uden at være 100% sikker:
Billedet er måske/formentligt taget mellem Gøderup og udfletningen sydvest for Roskilde, og toget har så haft køreretning mod Roskilde. Banens dobbelte stangrække, som ikke ses på billedet, befandt sig på vestsiden af banen, og dermed til højre og udenfor billedet. Det sydgående spor befinder sig således også til højre udenfor billedet. På luftfotos fra omkring 1970 ser man en højspændingslinje med krydsede master passere skråt over banen netop dette sted. Gården i baggrunden er så Højmarkgård, og den passer med de to skorstene og de to træklynger.
Og her er så et lille kortudsnit.
Jeg kan sagtens tilslutte mig ovenstående. At vi ikke ser det andet spor kan jo skyldes sne.
Desværre virkede det oprinedelige link til arealinformationen ikke mere, så jeg måtte en anden vej rundt og det er ret tydeligt at det kort jeg fandt, var stykket sammen af flere årgange. Midtbanen var vist som jernbane fra Hvalsø og et stykke sydpå, men det sidste stykke til Ringsted var blot jordvolde....det hænger jo ikke sammen.
Noget, der måske ikke helt stemmer med luftfotos, er, at der på P-maskinebilledet øst for banen ikke findes nogen som helst tegn på et bevokset snebælte; det synes jeg man ser på luftfotos fra 1950erne. Så jeg er altså ikke 100% sikker på optagestedet, men jeg synes der er en del, der passer. Og jævnfør dagspressen var to tog jo kørt fast mellem Roskilde og Ringsted, og det ene var jo det vestgående avisposttog, som kørte fast ved Viby. Det er jo nærliggende at tro, at det andet fastkørte tog på samme (del-)strækning har kørt i modsat køreretning, og det kan jo så netop være "vort" tog.
Tja, eller også lykkedes at grave dette tog fri og så indgik det ikke i statistikken.
Trods det at det nærmest er min baghave, så kan jeg ikke lige huske hvordan det er med træer etc. på strækningen.