En venlig sjæl har i min øresnegl hvisket, at konturerne på lokomotivet minder ham om H eller R. I så fald kan det jo være Jylland, hvor koniske skorstene kendes fra kolonnehuse.

Via bilen er vi omkring 1935-1940.
I dette tidsrum var der 4 R i 1. distrikt.
Det ses i en ældre skrivelse fra 1937 at baneafdelingen ikke ville have litra E mellem Roskilde-Køge-Næstved pga. "svagt spor".
Ifj. driftsmateriellet fra 1933 (med tillæg), da ses:
- P 901-909 har et akseltryk på 16,5 ton.
- De øvrige P måtte kun bruges på strækninger med 45 kg. spor.
- De 2 cyl. R havde et akseltryk på 16,4 ton.
- Litra E havde et akseltryk på 18 ton.
Det var netop 2. cyl. R, som var udlånt til 1. distrikt fra 5/1935 - ca. januar/november 1938 (lidt efter hvilket loko. vi snakker).
Dermed er ballet stadigt ret åbent.
Skulle det være mellem Langå og Laurbjerg, så findes i dag en bro i nordenden af Laurbjerg med en relativt bred vej, men skæringen sker mere vinkelret og ikke så skråt, som billedet antyder.

Vi kunne også kikke lidt på hvornår der var sne nok.
I februar 1938 udgår Ms 7+8 fra værkstedet med nye sneplov, men der var ikke rigtig noget sne, så ploven kunne ikke prøves.
Det sker først i begyndelsen af januar 1939, hvor lyntoget nok har været en smut ude af Vestbanen uden forudgående sneplov.
Ikke at det nødvendigvis hjælper voldsomt, men måske en lille brik i puslespillet.

Jeg tror, at UTJ's Køge-budksn være det rigtige, så Jylland har jeg lagt på hylden igen - desuagtet telegrafpælene.