Fastkørt tog marts 1942

af Ole Lund Jensen, 1/1 2022, 21:43 (1057 dage siden) @ Oversmeden

Godt Nytår til alle her på "kanalen".

Vi har jo fortsat en uknækket nød fra det gamle år og må se at komme videre.

Jeg følte mig overbevist om, at billedet af P-maskinen engang havde været benyttet i et af årsskrifterne fra Jernbanemuseets Venner eller Jernbanemuseet; og efter en gennemgang har jeg fundet billedet benyttet i årsskriftet for 1991. Billedteksten var dengang:
"Dengang der var vintre til! En P-maskine er kørt uhjælpeligt fast i snedriverne og må skovles fri. Situationen er fra krigsvinteren 1941/42, nræmere betegnet den 19. marts 1942 (DSB JBMS/Nordisk Pressefoto)".

Det anede mig nok, at der var tale om et pressefoto, da det jo er et typisk reportagefoto i en fornuftig kvalitet og da det på den tid vist var vanskeligt for private at skaffe film.

Så billedet har nok været vist i et eller flere dagblade den 19. marts eller i dagene umiddelbart derefter. Og i så fald har billedet jo nok være ledsaget af en forklarende tekst. Så det er jo bare med at gå i gang med at søge i de digitaliserede aviser fra marts 1942...

Med venlig hilsen

Ole Lund Jensen


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak