Fastkørt tog marts 1942
Så har jeg været en tur på biblioteket for at kigge i digitaliserede aviser fra marts 1942 - dog kun de såkaldte "ejerløse" aviser, der er ophørt og for hvilke ingen længere kan gøre krav på ophavsret. De øvrige kan kun ses på Det Kongelige Bibliotek.
Talrige aviser beskriver snestormen den 18-19. marts 1942 som "den værste i mands minde". Og det begyndte den 18. marts med særdeles krafttigt isslag, der medførte tykke islag på alle luftledninger og som følge deraf talrige brudte telefon- og telegraftråde og knækkede master ("stænger"!). Som om det ikke var nok gik vejret derefter i den nordlige del over til kraftig snestorm, mens den sydlige del fik regn. Sneproblemerne var værst i Thy, Himmerland, Vendsyssel, Midt-og Nordsjælland samt på Bornholm. Lolland og Falster så ud til at være gået fri, og jeg har heller ikke læst om sneproblemer i Syd- og Sønderjylland samt på Fyn. Oven i alt dette kom, at issituationen på Storebælt var tilspidset.
Jeg har i de forskellige dagblade læst om talrige fastkørte privatbanetog på Aalborg Privatbaners og Hjørring Privatbaners forskellige strækninger, på Skagensbanen, Odsherredsbanen, KRB og sågar også Amagerbanen. På DSB-strækningerne kørte et tog fast på Himmerlandsbanerne, men hvad der er mere interessant i forhold til billedet af P-maskinen, så kørte i al fald følgende DSB-tog fast:
* Nordgående afteneksprestog ved Kvissel
* Nordgående godstog ved Ellidshøj
* Vestgående avisposttog ved Viby Sj
* Endnu et tog mellem Roskilde og Ringsted
* Et tog mellem Ringsted og NæstvedJeg har ikke fundet P-maskinebilledet i nogen af de forskellige artikler, men mon ikke det viser et af ovennævnte tog - nok fraregnet godstoget og vel mest sandsynligt et af de tre tog på Sjælland. Så ved kombination med højspændingsmasten kan vi måske komme det nærmere. I øvrigt trækker jeg i land på mit tidligere postulat om, at det skulle være en stålgittermast. Det kan man helt ærligt ikke se, og det kan lige så godt være en træmast, vi ser - måske nærmere bestemt to, der er krydset. Hvert elforsyningsområde havde jo gerne sit eget design af master og ophæng, så måske det kan bringe os videre.
Tak for indsatsen, Ole. Nedenfor er et udsnit af de baggrundsdetaljer, som i givet fald kan bruges til stedfæstelse. Det er, hvad der kan presses ud af pressefotoet (vitsen var delvis tilsigtet). Jeg forbinder den type master med Sjælland. Hvad siger I andre? Er det taget af en gård med to skorstene, man aner ved masten? Desuden tyder det forhold, at der går sneryddere til højre for lokomotivet måske på, at det er et dobbeltsporet sted, fotoet er taget.