Go´aftermiddag!

En lille fortsættelse af 564´s forklaring:

Et almindeligt ”Tenderlokomotiv” (bemærk benævnelsen) var konstrueret til at køre med tenderen bagest og lokomotivet trak så toget gennem hovedbolten i bunden under lokomotivets førerhus og tenderens trækstang. Selve togstammen var fastgjort til Tenderlokomotivet via skruekoblingen på tenderen. Man kunne så sikre vognen yderligere ved nogle kæder.
Da tenderen er ”død” i sin konstruktion, enten med hjulsættene fastgjort i en ramme eller en bogie, styrer denne ikke gennem kurver. Det vil sige, at aksler eller bogier ikke tvinges til at stille sig ind i en kurve samt stille sig (rette sig) ved udkørsel. Tenderen er altså ”bare” en vogn, hvorfor den jo ej heller kan styre lokomotivets bevægelse ind i en kurve.
Dette gør at Tenderlokomotivet ved kørsel med tenderen forrest ikke styres bagest, hvorfor hastigheden må sættes efter det teknisk mulige, for at undgå afsporing når lokomotivet trykker. Og som også skrevet tidligere, kan tenderen få en meget ujævn gang i sporet, selvfølgelig også afhængig af sporet beskaffenhed.
Maskinchef ved DSB, O. F. A. Busse (junior) konstruerede en anordning med skråtstillede puffere mellem lokomotiv og tender i 1885 og anvendte dette ved DSB-JF litra A. Derved kunne man tillade sig at køre med en større hastighed end før med tenderen forrest, da tenderen tvang lokomotivets bagende til at stille sig ind i kurven og det modsatte ved udkørsel. Dette blev forbedret ved yderligere at kunne bevæge trækstangen i længderetningen efter engelsk forbillede.
Ved normal kørsel med tenderen bagest, stillede lokomotivet sig ind i en kurve ved hjælp af forløberen eller maskinbogien.
For 100 km. maskiner var tilladte maksimalhastighed med tenderen bagest normalt 1/3 til ½ af den tilladte maksimalhastighed ved fremadkørsel.
DERFOR forskel i den tilladte maksimale fremføringshastighed med tenderen forrest kontra med tenderen efter lokomotivet.
Ved kørsel med tenderen forrest var lokomotivsættet meget udsat for vejrliget, da man jo IKKE kunne sætte bagsejlet. Så kunne man jo ikke se.
På Slangerupbanen, hvor man ikke kunne vende litra G, fik man opsat en skærm på tenderen med små ruder.