Lidt om JACOB's historie, industribaneudgivelse?????

af Niels Munch, 30/8 2020, 14:03 (1595 dage siden) @ Steffen Dresler
redigeret af Niels Munch, 30/8 2020, 14:19

Kære Steff,

Uenig i dine synspunkter kan jeg ikke være; men emnet er STORT, og en gennemgang af industribanelokomotiver - normal-/smalsporede, kronologisk, fabriksvis eller på anden måde - á la Bay finder jeg ikke umiddelbart gangbar.

Industribanelokomotiverne må ses i den sammenhæng, i hvilken de benyttes, og det har Guldvang li'som anslået i "Danmarks smalsporede industribaner" (bane bøger 1998), som jeg betragter som en introduktion med eksempler på de forskellige anvendelser/industrier etc.

"Sektorvise" behandlinger kan findes i de 2 roebaneudgivelser "Roebanerne - de danske roebaner i tekst og billleder" (bane bøger 1987) og "Roer på skinner - jernbanernes rolle i dansk sukkerproduktion" (bane bøger 2008). Roebanerne udmærker sig ved at være en "rimelig veldefineret sektor".

Men, som det ses af de industribane-levnedsløb, der har været præsenteret i dette forum, går mange entreprenøres lokomotiver på kryds & tværs af både ejerskab og anvendelse, hvilket gør "sektoridéen" vanskelig.

Bent Hansen tager udfordringen op på sin hjemmeside http://bentsbane.dk/category/industribaner/ med artikler om f.eks. mergelbaneselskaber samt om "tidlige flyttelige industribaner og deres lokomotiver". Men artiklerne her løfter vel foreløbig kun en flig for det arbejde, "IBK-forskning" udfører.

Peter udgav i 1970'erne nogle oversigtshæfter om industribanetrækkraft, som jeg bl.a. har brugt som inspiration etc., men som fortjener opfølgning.

Så emnet industribanelokomotiver repræsenterer bestemt en udfordring, såvel for forfattere som for udgivere.


Bedste hilsener
Niels


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Svenska-lok
Indsend billeder
Valby Gasværk
Valby Gasværk

Valby Gasværk åbnede i 1907 og fik fra starten leveret kul fra gashavnen i Københavns havn via en 5 km lang jernbane ejet af gasværket. Her er historien om Valby Gasværks jernbane, lokomotiverne og vognene.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak