Damplokomotiv ved Sodafabrikken i Valby (2 fotos & ??)
Hej Chivas,
Thomas Boberg har på sit site: http://www.sidesporpaafribane.dk/home/station-68-valby-gasvaerk-koebenhavn-g dyrket forholdene i Valby m.h.t. såvel sidespor til Valby Gasværk som Rangerstationen.
Jeg ser dér sidesporet til Rangerstationen liggende i det udadgående hovedspor og vil på ingen måde udelukke, at den tekst, jeg har citeret i åbningsindlægget, er forkert. John Poulsen skriver også i "Byens Baner" (bane bøger 1997 - ISBN 8788632689), at "station 68" var et sporskifte i det udadgående hovedspor umiddelbart øst for Gl. Køge Landevej.
Billedet af lokomotivet ved Cikoriefabrikkerne på Ottiliavej er ligeledes bragt i denne grundige bog, der nævner, at Rangerstationen anskaffede loket 1919 fra Fasterholt (Statens Brændselsnævn), og i 1927 erstattede det med ex DSB M 83 fra 1875, indtil man i 1937 købte N 186.
Bedste hilsener
Niels