Reservelyntog

af Oversmeden, 17/7 2020, 05:00 (1639 dage siden) @ Chivas

Jeg har aldrig set et reservelyntog koblet med den anden halvdel af lyntoget (MA + vogne).
Desuden tvivler jeg stærkt på at det er brugt i normal drift.
Grunden skal søges i koblingerne.
En Bns styrevogn har ganske almindelige puffer og skruekobling. BS styrevognen i lyntoget har automatkoblinger og de passer ikke sammen med de vanlige skruekobliner. Bevares, der findes en overgangskobling, så lyntogene kunne slæbes med almindeligt materiet. Dog er jeg ret sikker på at der var hastighedsrestriktioner i sådanne tilfælde - så holder du næppe køreplanen.
Endvidere, hvordan vil du styre maskinanlæggene i MA og lokomotivet?
MA-lyntogene havde deres system mellem motorvogne/styrevogne og de vanlige loko-vogne havde et andet styresystem....
Jeg tvivler stærkt på at MA kunne "snakke" med GM'erne.
Ergo, hvis du vil sammenkoble en MA halvdel med almindelige vogne, så har du et problem med fysiske koblinger og du kan ikke fjernstyre maskinanlæggene fra en førerplads. Nu begynder det at lyde som en skidt idé....så hvorfor overhovedet gå den vej?


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak