Avatar

Idag for 75 år siden, fødselsdagshilsen fra sabotørerne.

af Morten Flindt Larsen, København K, 23/4 2020, 15:30 (1724 dage siden) @ Søren Johannessen

Hvis Nordvestbanen er spærret af sabotage mellem Holbæk og Værslev (øst-vest trafikken over Sjælland, hvis også Vestbanen er spærret), kunne der ligge en strategisk overvejelse i også at spærre HVJ, for at forhindre muligheden af at køre omvejen Holbæk-Hørve-Værslev og omvendt.
Jeg har ingen anelse om det var sådan sabotørerne ræsonerede, men man kan jo kigge på et jernbanekort.
Mvh
Søren

Hejsa Søren,

Sabotørerne "ræsonerede" skam også, når de udførte attrition-sabotage, og de anså selv sådan sabotager som værende af betydning (ellers havde de vel ikke udført dem). Man kan ikke på et jernbanekort aflæse, hvilke transportveje, der betød noget for tyskerne og dermed var af strategisk betydning. Hovedparten af den danske jernbanesabotage blev foretaget i Jylland og var rettet mod transporterne Norge - Tyskland, der var af en vis strategisk betydning, men som påvist af Aage Trommer havde sabotagen i Jylland ikke nogen større indflydelse på forløbet af krigen nede i Europa. Tyskerne havde indlagt en buffer i deres transporter, som generelt opfangede de forsinkelser, der opstod som følge af den danske sabotage. Sabotagen i Danmark blev i ret vid udstrækning udført i samarbejde med SOE i London, men SOE kunne naturligvis ikke detailstyre sabotagen overalt, så attrition-sabotage var ikke ualmindelig. Jernbanesabotagen i Danmark blev primært udført i de sidste par krigsår, hvor svenskerne ikke længere tillod, at tyske tropper kunne bruge de svenske jernbaner. Efter august 1943, da svenskerne lukkede af for den tyske transittrafik, havde hverken Storebælt, Kalundborg - Århus eller for den sags skyld HVJ nogen som helst strategisk betydning.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak