Idag for 75 år siden, fødselsdagshilsen fra sabotørerne.
Der foregik som bekendt en del lokale jernbanesabotager, der kun havde ren lokal betydning. Men set ud fra den enkelte modstandsgruppes synsvinkel, har det vel kunne forsvares, da ordrene til det må være kommet højere sted fra, hvor man må formodes at have haft et overblik?
Der var faktisk også diverse danske tog der blev angrebet fra luften, især i de sidste år af krigen, men dengang var navigationen ikke hvad den var i dag. Ordren lød på at skyde på alt bevægeligt eller at lamme infrastrukturen, og der må have været diverse gange, hvor man nok har været klar over at man har været over besat område, men ikke at det nødvendigvis var i Danmark.
Kigges der generelt på det, så har jernbanesabotagen haft en stor moralsk betydning for modstandsbevægelsen. Og noget ravage må der være lavet blandt de tyske transporter, for hvorfor blev hovedlinjerne i Jylland ellers tæt bevogtet i de sidste år?
Men DSB´s personale var meget udsatte, og det var bestemt ikke uden omkostninger, det var en hård tid for personalet. Det kan man forvisse sig om ved at læse "De sorte tog", som der også bliver henvist til. Dengang var der praktisk taget ikke andre muligheder end jernbanerne for at komme rundt.
Lokomotiv-/tog-/ og banepersonalet er efter min mening de skjulte helte i det her spil.
Mvh
Claus