Om sabotagen havde den ønskede virkning på krigen mod Tyskland og dermed en allieret faktor man kunne regne med, var helt afhængig af hvilke øjne der så på sagen og TIDSPUNKTET.

Hvis man er interesseret i en historisk undersøgelse af jernbanesabotagen i Danmark, bør Aage Trommers afhandlings, der forsvaredes i forbindelse med en filosofisk doktorgrad, læses. Den hedder ”Jernbanesabotagen i Danmark”, Odense University Press 1971, (ISBN 87 7492 049 9).

God morgen i forum

Aage Trommers disputats om jernbanesabotagen er det mest grundige værk om emnet herhjemme. Jeg har den ikke lige ved hånden, men her er lidt referat efter hukommelsen:

Forfatteren koncentrerer sig om de tyske troppebevægelser fra Norge til fronten efter den allierede landgang i Normandiet i juni 1944.

Normalt flyttede man en division ad gangen. Den blev indskibet og sejlet til forskellige havne i Jylland. Herfra fortsatte transporten til fronten med tog, der var organiseret i ”bevægelser”, således at hver division havde sin egen ”bevægelse” med et antal tog, en køreplan og et kodenavn.

Trommer analyserer nu den danske del af ”bevægelserne” for at finde ud af, hvor meget sabotagen forsinkede dem. Det siger sig selv, at det kunne have betydning for udfaldet af kampene, hvis tyske forstærkninger ikke nåede frem som planlagt.

Til sin egen forbavselse når han frem til, at den danske del af ”bevægelserne” så godt som altid blev afsluttet til tiden. Sabotagen forsinkede dem ikke!

Hvorfor? Dels kunne togene sommetider benytte en alternativ strækning, dels var reparationsarbejdet effektivt, og når sporet var repareret, fulgte sabotørene ikke op med en ny sprængning andetsteds på den samme strækning.

Det var egentlig et ledelses- og koordinationsproblem.

Bedste hilsner