Spændende!

Ja, det er et lille hjørne af danmarkshistorien, som jeg gerne hører meget mere om.

Hvad benzin angår, har jeg selv fusket i sømandsbranchen som skipper på Birgitte-Helle - et af træskibene fra Nyhavn.

Da jeg var til eksamen som motorpasser, advarede censor i bastante vendinger mod at have benzin i et skib overhovedet. En af hans officerskammerater fra marinen var blevet dræbt under en havnemanøvre i Rønne, fordi blot en lille dunk benzin i et skab på dækket var blevet utæt, og en gnist fra styremaskinen fik fat på dampene.

- Han skulle skrabes ned af skottet, sagde censor. Og det gør jo indtryk på en ung eksaminand, så jeg er helt på Svebølle-indbyggernes (svebøllernes???) og på Nationaltidendes side i denne sag.

Sikkerhedskultur har tydeligvis været ikke eksisterende, når man kunne stuve tønderne så lemfældigt på lastbilerne, at de kunne falde af.

Ikke desto mindre var skibstransport af benzin i tønder ikke ualmindeligt i hine tider. Det tog sin tid, før Danmark fik opbygget en flåde af tankskibe, fremgår det af en artikel om den danske tankskibsflåde i bogen Festskrift til Kristof Glamann (Odense Universitetsforlag 1983).

At skibsladninger bliver handlet undervejs, må være et fænomen, der er lige så gammelt som skibsfarten. I 70erne og 80erne kunne Lyngby Radio kommunikere med skibe på alle have både i morse og telefoni på HF (kortbølge).

Der krævedes jo kun en kort besked til kaptajnen om at sejle til den og den ændrede destination og kontakte rederiets agent for ordre om aflevering til rette vedkommende på stedet.

I 1940 var der ingen radioproblemer i hvert fald i Atlanterhavet, hvor mange danske skibe (også Bretagne, som var på vej til Argentina efter korn til beredskabslagrene) fik besked fra Lyngby om begivenhederne 9. april.

Med venlig hilsen

Hans-Henrik Landsvig