God middag

Nu kender jeg ikke til bestemmelsesgrundlaget dengang i 1940´erne for opbevaring af drivmidler og andet let brandbart, men selv for dengang synes pligt afstandene små, når man tænker at der ligger op til 5 millioner liter, det er da noget af en sjat.

Men når jeg tænker på de små afstande der var for parkering af drivmiddelvogne (jerry-cans) og ”Bowsers” (drivmiddelvogne med pumper) synes det som om, der mere at være taget hensyn til afstanden end størrelsen/mængden.

Det der så kan virkelig bekymre (i dag) er nedsivning i jorden, den er næsten med sikkerhed ikke klargjort som i dag med membraner. Og får det lov til, tilstadighed at nedsive fra utætte tønder begynder det at blive farligt, som også oversmeden nævner med dampe, fortætning af disse og varme, mulig chance for selvantændelse.

Og som ved almindelige lagre (Avernakke m.fl.) er der jo ikke hverken ”bassiner” og slukningsudstyr i form af ledninger til skum eller vand. Men også her kom det jo meget senere.

Så jeg tror egentligt (selvom vi ikke kan bygge på tro) at lageret – der må være midlertidigt – opfylder de daværende betingelser og lovgivning. Ellers var der jo udtrykkeligt givet besked om en midlertidig nødforanstaltning.

Men at naboerne er bekymrede forstår jeg egentligt udmærket, pænt bål en uges tid!! På den anden side ubevogtet og mulighed for lidt selvforsyning

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: Ked af jeg IKKE kan komme med noget lovgivningsfast på området for dengang, men alt andet lige er det jo først i "vore dage" det er blevet så "kedeligt og besværligt".