Opbevaring af benzin i DSB's Svebølle Grusgrav

af Hans-Henrik Landsvig ⌂ @, Amagerbro, 22/5 2018, 17:12 (2454 dage siden) @ Morten Flindt Larsen


Det er en meget omfattende og ikke specielt jernbanerelateret historie, der ligger bag mit spørgsmål,


Jernbaner eller ej - det lyder særdeles spændende og i det mindste undertegnede glæder sig til at læse resultaterne af dine anstrengelser.

Hvad sikkerheden angår, her jeg nu læst mig til, at København fik en særlig benzinhavn i 1921. Den blev anlagt ved det, der i dag er krydset Balticavej og Færgehavnsvej.

Afstanden til bebyggelse kan ses på Eniros luftfotos fra 1954. Her ses også den ponton, som skulle forhindre benzin i at slippe ud af havnen, hvis noget sprang læk.

Min kilde er Københavns Havns Udvikling af havnebygmester C. Lorenz - Gads Forlag 1934. Der nævnes desværre intet om sikkerhedsbestemmelser, men havnebygmesterens og "Brandautoriteternes" respekt for farlige, flydende sager skinner tydeligt igennem, og valget af beliggenhed taler jo for sig selv.

Teksten i Slaggeposten indikerer vel også, at man på højere sted kunne se, at Svebølle var en skidt løsning, og tønderne (eller mange af dem i det mindste) blev dirigeret videre i løbet af få måneder.

Helt bortset fra det ville jeg nu ikke have været glad for at være sømand på M/S Bretagne på turen over Atlanterhavet med den last.

Med venlig hilsen

Hans-Henrik Landsvig


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak