Avatar

Anderledes foto fra Grindsted-dateringsforsøg

af Morten Flindt Larsen, København K, 3/3 2018, 01:48 (2535 dage siden) @ Lars

Lad os se på det.

[image]

Jeg formoder, at remisen lå her ved ”1”. Formodningen bygger jeg på det næste billede fra 1972, som jeg har lånt hos EVP – uden at spørge om lov, sorry Erik.

[image]

Hvis den placering er korrekt, kan husene i baggrunden være villaerne på den buede vej vest for remisen ved ”2”

Vejen hedder Nørreled, og de 10 huse på jernbanesiden af vejen har numrene 21 – 39. De yderste huse er angivet med gadenummer.

De er ifølge BBR opført i årene 1924 – 1953:

21: 1924
23: 1939
25: 1945
27 – 39: 1953

Da husene ser færdigbyggede ud, må lokomotivbilledet derfor tidligst være taget i 1953.

Og VaGJ 2 blev ophugget i 1952. Så er det nok et spøgelsestog og Grindsted station er ikke lokoets endestation men en manifestation. ;-) Måske er jernbanen.dk's oplysning forkert, eller der fejl i BBR, hvilket der af og til er, da BBR er baseret på den ældste dokumentation, som den kommunale byggeforvaltning har i sit arkiv. Mit bud er, at lokomotivet er blevet fotograferet, da det blev hentet ud af remisen for ophugning. Hvor lokalarkivet har sin datering fra, fremgår jo ikke af opslaget, men det ligner et gæt ud i det blå.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak