Holmegaards Glasværk lok, Benzol - højoktan benzin

af Oversmeden, 28/11 2016, 22:53 (2994 dage siden) @ Michael Deichmann

Jeg undres for jeg har aldrig hørt om de problemer, men jeg har da heller ikke efterforsket det.
Højoktan benzin har som udgangspunkt ikke større brændværdi end lavoktan, men fordi det ikke er så tilbøjeligt til at selvantænde, vil man kunne benytte et højere kompressionsforhold og derved udnytte en større del af energien i brændstoffet til bevægelsesenergi frem for varme (spild).

Det er ligesom derfor yankierne fandt op at hælde bly i suppen.......men helt enig i at brændværdien af benzin ikke ændres ved at tilsætte bly.

Hvis du brænder højoktanbenzin af i en lavkomprimeret motor udnytter du ikke denne effekt, men spilder penge på en dyrere benzin du ikke udnytter.
Så sent som i forgangne weekend har jeg efterprøvet dette, idet jeg i min særdeles lavkomprimerede Ford T motor har brændt den laveste oktan benzin jeg kan købe (92 oktan) som i denne sammenhæng må karakteriseres som højoktan, uden problemer.

Igen enig
Prøv det omvendte og du vil se løjer......altså tag en relativ ny bil (gerne fra 90'erne) og hæld lavoktan benzin på......største problem bliver nok at finde lav-oktan benzin (måske nogle liter rense benzin vil gøre tricket, da det jo ikke sælges som motorbrændstof og derfor må forventes ikke at indeholde diverse additiver?).
Tændingsbanken har nok været et forbigående problem i 50'erne og 60'erne - kombinationen af nye motorer beregnet til højere end vanligt oktantal og udbuddet af benzin med lavt oktantal er en skidt kombi. Særligt når der ikke rigtig er noget til at vejlede forbrugeren (og man kan jo ikke forvente at alle bilejere er maskin- eller kemiingeniører).

Det der muligvis kunne have været problemet kunne være at nogle af disse tilsætningsstoffer ikke har forbrændt ordentligt i lavkomprimerede motorer og det så har givet anledning til belægninger i cylindrene, ventiler og tændrør.
Har du evt. nogle kilder? Jeg har adgang til hele FDMs samlede udgaver af Motor i Dansk Veteranbilklubs bibliotek, så hvis FDM har beskæftiget sig med det må det have sat sig spor i Motor.

Tja, Ingeniøren i analog udgave er også et herligt sted....prøv den fra 3/5 1996.
Hvad der kunne være af bøvl med belægninger - aner det ikke. Dog var bly kendt som smørelse for ventilsæder. Om det er helt korrekt tør jeg ikke sige. Jeg notere dog at ventilsæder og spindler blev lavet af mere varmebestandige materialer da bly er på vej ud. Visse veteranbilfolk er også meget påpasselige med deres ventiler - der kan være brok med at ventilspillerummet bliver mindre; et tegn på at spindlen arbejder sig ind i sædet.....i min optik skyldes det at termiske påvirkning er højere og dermed bliver metallet varmere og blødere.
Endelig, så er benzinmotorer ikke lige min hovedinteresse; jeg nøjes med dieselmotorer og brændstof efter ISO8217.
Fuel oil
ISO8217
Sidstnævnte link har den ulempe at man skal af med penge for at se standarten. Men dem fra Chevron er OK og gratis.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billige jernbane T-shirts

160 hk dieselrangertraktorer med Ardelt-gear
160 hk dieselrangertraktorer med Ardelt-gear

Her er to artikler fra DSB´s blad Vingehjulet om erfaringerne med de - dengang - helt nye rangertraktorer fra Ardelt-Werke i Vesttyskland. Artiklerne er skrevet af afdelingsingeniør i Maskinafdelingen K. Lykke Holm.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak