Ukendt lokomotiv

af Bent Hansen, 16/11 2012, 14:55 (4439 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Hej og tak.

Jeg bliver så glad, når eksperterne vil hjælpe. Jeg kender desværre en del, der ikke vil.

Jeg havde glemt "indenbys." Den takstgrænse gjaldt også for telefonen i min barndom.

Gravens - Egtved (Skov) var næppe indenbys, ellers havde teorien holdt. Altså er vi udenbys, og så holder portoen til 1919, hvis kortet er korrekt frankeret. Altså er min første indskydelse formentlig rigtig, idet kortet kan være afsendt 1917.

Så er spørgsmålet, hvad lavede de mennesker i Gavens 1917. Jeg kan ikke finde andre arbejder i miles omkreds end det i går nævnte: Opfyld i Kolding. Troldhedebanen er for sent og Harteværket er for tidligt. Her arbejder jeg ud fra en teori om, at lokomotivet er fra 1917. Det gør jeg fordi, jeg nemlig meget hellere vil angribe problemet ud fra fabrikspladen end ud fra poststemplet.

Jeg lovede i dag et bud på en løsning, men jeg afventer stadig svar fra lokalarkiver, om de har billedet eller vil kendes ved entreprenøren eller ingeniøren på fotoet.

Måske i aften eller i morgen.

Med venlig hilsen

Bent Hansen


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak