Østerport som midlertidig station?

af KimC, 27/10 2012, 19:23 (4400 dage siden) @ XAL Olesen
redigeret af KimC, 27/10 2012, 19:40

Arkitekt Heinrich Wenck – der tegnede flere af kystbanens stationsbygninger – stod også bag Østbanegaarden, der som et krav fra Krigsministeriet blev opført som en midlertidig bygning.

Her kan man jo også fortolke begrebet midlertidig bygning. Jeg tror næppe man har sat en arkitekt som Wenck til at tegne en bygning der blot skulle stå 10 år, dertil synes jeg også at Østeport station er for detaljeret udført. Man havde nok valgt noget mere barakagtigt hvis det var så midlertidigt.
Det er nok mere tale om at den skal/skulle være indrettet til at kunne fjernes i en fart i en krigssituation - og kun der. I samme anledning som der f.eks. er bomberør i Lillebæltsbroen.
Men af høflighedsgrunde kan man have valgt begrebet "midlerdtidig bygning" i fredstid, frem for at kalde den "Letdestruerlig i krigssituation" eller noget lignende der kunne skabe politiske kontroverser.
Når man ser Østerport i dag ser det jo ikke ud til at være kommet bag på den at sporene fortsætter ind mod København H. Elles havde man jo nok revet den ned frem for at ombygge den, hvis den var så midlertidig, og ikke tænkt til at skulle kunne ekspedere tog i retning af Boulevardbanen.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak