Tidsfæstelse af havnemotiv - Trafikhavnen Esbjerg
Nu er der lykkedes at sakffe de nøjagtige datoer for DFDS-damperen Nevadas ophold i Esbjerg. Den kom til Esbjerg 16. februar 1940 fra Sydamerika via Kirkwall (kontrolpost i Skotland) og lossede i Esbjerg frem til 2. marts 1940, da den afsejlede til Santos - også via Kirkwall. Oprindelig var Nevada bestemt for København, men på grund af islægning af de indre danske farvande blev det besluttet at losse lasten i Esbjerg, der altid er isfri.
Stort tak til Søren Andersen, der er bestyrer af DFDS' positionsbøger.
Skibets videre skæbne var, at den blev oplagt i Santos og i februar 1942 beslaglagt af Brasiliens regering og sat i fart som APALOIDE. Under dette navn blev 22. november 1942 torpederet af den tysk U-163 udfor Trinidad på rejse fra Pernambuco til New York, USA.
Bent Mikkelsen