Hjælp til stedfæstelse af havnemotiv - Trafikhavnen Esbjerg
Den kommer sådan set ikke op i forbindelse med Esbjerg, snarere i forbindelse med dig som skibsekspert. Det har længe undret mig, at tankeren - der indtil forliset sejlede for et Standard Oil-selskab - efter bjergningen fik navnet "Borneo", da Standard Oil-gruppen på det tidspunkt ikke var aktive i Hollandsk Ostindien. "Nogen" i Danmark/Sverige må have haft en forbindelse til olieudvindingen i Østen, siden skibet fik det navn, og i Østen kan der kun vare tale om Shell eller Royal Dutch. ØK indgik et samarbejde med Shell omkring brændselsolie i 1902/03, da kompagniet anskaffede sine to første oliefyrede dampskibe ”Prins Valdemar” og ”Prinsesse Marie”, men det er lige et par år for sent til, at "Borneo" var inde i billedet. Måske er det H.N.Andersen og ØK, der har været på færde omkring "Borneo" og ladet skivet sejle på "bekvemmelighedsflag", men desværre er der næppe bevaret noget om dette i den overlevende del af ØK's arkiv.
Vh
Morten