Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

SSB? (Generelt)

af Steff, 28/4 2015, 09:20 (3497 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Hej Morten!

U-ha, det er jo lang tid siden jeg har beskæftiget mig med dette område, specielt m.h.t. skriveriet om de Sjællandske lokomotiver, som jeg kan se du har set i.

Ændringen fra det private Sjællandske jernbaneselskab (SJS) og til De Sjællandske Statsbaner i året 1880 medførte jo ikke nogen umiddelbart, hverken sammenlægning eller (næsten) organisatorisk ændring, da den gamle SJS organisation med Viggo Rothe som chef jo fortsatte. Det nye var vel – stærkt forenklet – at bevillingerne nu kom via Rigsdagen. Men alt dette kender du jo til.

Forkortelsen SSB – som ganske rigtigt ikke er en officiel betegnelse – blev (bliver) anvendt for litterært at kunne adskille bl.a. tidsperioden indtil den administrative sammenlægning af de to statsbaner og hvor den Sjællandske del får navnet Danske Statsbaner, Sjælland (nogen steder beskrevet Danske Statsbaner, Sjællandske Distrikt) med ejendomsforkortelsen DSB-S pr. 01. SEP 1885.

Især dette, at materiel til SSB foresat blev bestilt selvstændigt og af egen Maskinafdeling med egen chef gør det ønskeligt at anvende en forkortelse, der entydigt viser HVEM og HVORNÅR. Derfor denne litterære administrative forkortelse, især anvendelig i skemaer.

Altså en litterær forkortelse for entydigt at kunne vise tidsperioden fra 1880 til 1885. Om det kunne have været gjort på en anden måde skal jeg lade være usagt, men SSB blev den valgte.

Håber det gav en fornuftig forklaring.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

--
Steffen Dresler


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak