Den løsninger med tunneller er mere relevant, hvis man have et sporvognsnet i forvejen. Hvis man alligevel skal bygge tunnel, kan man lige så godt indrette den som metro fra start af. Anlægsomkostninger er de samme,

Nej, der er en verden til forskel i anlægs- og driftsomkostninger.
Underjordiske letbane/Sporvognsstrækninger er udgravede, altså lige under gadeplan. Strækningerne følger gadernes forløb -ingen borede (= dyre!) tunneler.

Borede tunneller er ikke specielt dyre, da arbejdet i gadeplan er meget dyrt! Som fx omlægning af ledninger, veje med dens trafik, mv. Fx her i København har man lavet boret en tunnel til fjernvarme fra Amagerværket til Rigshospitalet, fordi det kunne betale sig. Derudover er eksempel tunnel-delene klargjort til pre-metro og ikke letbane.

Pga. den ringe dybde kan en kombination af trapper og ramper gøre rulletrapper og elevatorer overflødige. Dette bruges i stor stil i udlandet til at minimere anlægs- og driftsomkostningerne.

Kunne du nævnte et eksempel inden for de sidste 10 år. Köln fx borer deres nyeste tunnel igennem byen...

En underjordisk letbanestation bygges typisk som et veludstyret stoppested og koster i drift og vedligehold langt mindre end metro.

mens metro har lavere driftsomkostninger.

Lavere driftsomkostninger???

I Rapporten i Basisnet, som er beslutningsgrundlaget for cityringmetroen er beløbende for driftsudgifter:

Sporvej: 90 mio pr år
Metro: 50 mio pr år.

En metro er væsentligt dyrere at drive end en letbane/sporvognsdrift.

Sjov at også kigge på indtægtssiden:

Ændring i indtægter:
Sporvej: plus 70 mio
Metro: plus 100 mio

Hvis du hentyder til personaleomkostninger, så er der ikke meget sparet på de førerløse tog, der har man i stedet ansat folk på andre positioner (kontrolcenter, metrostewards).

Der er meget få folk samtidige, på den Københavnske metro, i forhold til den trafik der er.

Driften i øvrigt er væsentligt dyrere: Vogne og strækninger er spækket med teknik og stationerne er langt større og ligeledes fyldt med teknik. Både de borede tunneler, de store og dybe stationer og de lange brostrækninger bliver over tid dyre at vedligeholde og renovere.

Der skal færre togsæt til at drive den. Der skal 3-4 gange flere letbanetog til at håndtere det samme trafik.