Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Stege og Morsø? (Generelt)

af Ole Gold ⌂ @, Ishøj, 17/2 2012, 17:12 (4598 dage siden) @ Jens Bruun-Petersen

Jeg kan lige supplere d'herrer Niels og Jens (selv om vi nok er på kanten af det ferroviale...):

Den forreste bus er givetvis vognmand Kanstrups omnibus Stege-Klinten.

Og ud over de skibe der er nævnt på listen, rådede Møns Dampskibsselskab også over en pram (i daglig tale omtalt som "svineprammen") som blev anskaffet til svinetransporter til Masnedsund Andelssvineslagteri. Svinene blev sejlet til Kalvehave og derfra sendt videre med toget. Prammen blev også anvendt til andre større godsforsendelser.

Det "nye" Møns Omnibusser blev stiftet i 1953 af de mønske kommuner med P.A. Møller som direktør. Møller blev helt op til sin død i 1973 i folkemunde kaldt "Audi-Møller".

mvh
Ole Gold


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Veterantog kalender
Billige jernbane T-shirts

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak