Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Stege og Morsø? (Generelt)

af Niels Munch, 17/2 2012, 14:35 (4598 dage siden) @ Tommy Nilsson

Om billede nr. 1 vil jeg gætte på, at det er fra engang i tyverne.

[image]

Skibet er S/S CODAN, bygget i 1916 til Møns D/S, som blev stiftet i 1897 for at besejle ruten Stege - Kalvehave som supplement til Kalvehavebanen (Masnedsund - Kalvehave, åbnet 1. oktober 1897).

S/S Codan erstattede den oprindelige S/S Stege og sejlede til 1934, hvor ruten blev nedlagt, hvorefter selskabet blev nedlagt i 1935. Møns D/S havde eneret på post til Møn, og de har haft følgende skibe:

S/S Stege 1897-1918
M/B Kallehave 1899-1908
S/S Ulf 1905-1919
S/S Codan 1916-1934
M/S Stege 1920-1930

Bindingsværksbygningen er "Havneslottet", som var indrettet med 1. og 2. klasses ventesal for de skibsrejsende. I havneslottet var der desuden havnekontor og bolig for havnefogeden. Havneslottet blev revet ned i 1965.

M.v.h.
Niels


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak