Stege og Morsø? (Generelt)
Rutebilerne, der er opstillet ved "Havneslottet" i Stege, ligner de ældste biler fra "I/S Møens Omnibusser" grundlagt i 1925 af P A Møller, der også stiftede det nye "Møns Omnibusser" i 1952. Den fjerneste har teksten "Stege-Borre-St. (Klint)" og må være forbindelsen direkte til Møns Klint. Damernes "klokkehatte" og motorkøretøjerne fortæller også, at vi er engang i midten af 1920'erne - tidligst i 1925.
Det andet billede: Hvad står der egentlig på banneret? Noget om at "tappe"?
Venlige hilsener
Jens