Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Ingen ERTMS til Aarhus-Grenaa (Generelt)

af jaer, 7/2 2012, 15:54 (4676 dage siden) @ BlackThorneDK

Egentlig behøver ingen af de vestjyske baner vel at blive opgraderet til ERTMS. Hvilke fordele er der ved at opgradere enkelsporede sidebaner? Toget skal vel stadig vente på stationerne, på eventuelle krydsninger, så ATC må vel være ønskeligt her.
Det er det selvfølgelig heller ikke på Langå-Struer, men mon man behøver at skifte alt ud lige med det samme?

Hvis der skal være flere forskellige systemer, så giver det nogle stramme bindinger i materiel-benyttelsen, ligesom det kan give problemer i driften. Her til kommer vedligeholdesesaspektet: Der skal være både personale og reservedele til to systemer.

Det er allerede i dag et problem, at en lokomotivfører kan køre på strækninger med og uden ATC, specielt, hvis man kun sjældent kører på den ene type strækninger. Det giver en negativ synergi, og øger usikkerheden. Specielt på ATC-strækninger har man observeret en tendens til at lade systemet dirigere (om man så må sige), og når så denne rutine tages med over på en strækning uden ATC, så har man problemet.

Når man så endeligt kommer igang med ERTMS-systemet, så vil det blive billigere med dette system end med traditionelle signalsystmeer. Og ATC er ike noget billigt system, hvis du tror det.

Og så er der lige den hage ved det, at det nuværende ATC-system har nået sin livscyklus igennem. Så under alle omstændigheder skal der findes et nyt system. Så der er mange gode grunde til at det nye system bliver landsdækkende.

Det synes også meget fornuftigt at undlade ERTMS på Grenaabanen, når denne i løbet af 3-4 år skal blive en del af Letbanen i Aarhus. Desuden er det skrevet ind i udbudet, at Grenåbanen var option.

/Jan


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Veterantog kalender

Jernbanebøger

Omkring Faxe Jernbane 1864 - 1982

Omkring Faxe Jernbane 1864 - 1982. Pris 340 kr.

Læs mere
ContecRail

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak