Njaah, jeg skal ikke bestride at det du beskriver kan være rigtigt, men måske er der en mulighed.

.............

Langt senere var der en kløgtig mand der kunne fortælle mig at der i ovennævnte situationer blev frigivet O3 (ozon), og at det var det der lugtede sådan! I disse digitale tider sidder man jo ikke og laver bevidste kortslutninger, men når en sådan opstår, genkender jeg lugten lige med det samme!

Om der dannes ozon afhænger helt af hvordan den pågældende transformer/motor ar brændt af. Hvis afbrændingen skyldes dårlig køling eller overbelastning er det lakken der smelter, og viklingerne kortslutter, hvorved der gerne skulle springe en sikring. Egentlig skulle et motorværn gerne have kunnet forhindre dette i at ske, men det er ikke altid at de virker, eller er rigtig indstillet. For asynkronmotorer og lavspændingstranspformere er det den hyppigste "døds"årsag. Her dannes der næppe meget ozon.
Jævnstrømsmotorer (og universalmotorer), repulsionsstartere, samt transformere til højspænding kan danne lysbuer hvorved der udvikles ozon. Det er ikke altid ensbetydende med at pågældende enhed brænder af. På jævnstræmsmotorer kan der ske en kommutatoreksplosion hvorved støv af motorkul antændes og forbrænder. Ofte kan motoren overleve dette, men det lugter ganske rigtigt af tordenvejr - og af brændt kul, hvilket kan være associationen til damplokomotivet. Men her har vi ikke noget med selve kobberet at gøre.
Om der ved afbrænding af dampkul kan dannes ozon skal jeg ikke kunne sige.

I Holger F. Sørensens erindringer beskriver han hvordan han er på vej fra Kh med et internationalt tog til Rf. Omkring Hta sker der noget som han først antager at være en kommutatoreksplotion i en banemotor (han kører i en MZ), og beskriver fænomenet. Men det viser sig at det også kan skyldes at en af togpersonalet har brugt talestedet i en af de udenlandske vogne som var tilsluttet UIC kablet. Det måtte man åbenbart ikke, det var kun talestedet i de danske vogne der måtte bruges.