Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Duften af damplokomotiv, eller af varmt kobber? (Generelt)

af Futfar, Kajerød, 25/1 2012, 22:39 (4688 dage siden) @ KimC

Njaah, jeg skal ikke bestride at det du beskriver kan være rigtigt, men måske er der en mulighed.

Da jeg var dreng, for ca. 50 år siden, var det jo spændende at køre med elektrisk tog. Det synes jeg stadigvæk, men nu hedder det jo modeltog. Min viden om det elektriske kunne ligge på et meget lille sted, og jeg husker at det var meget spændende at kortslutte midterskinne/punktkontakter med køreskinnerne; det kunne godt trække et par gnister, og den lugt som disse gnister afgav har jeg stadig i helt frisk erindring. I midten af 70'erne befandt jeg mig et sted i troperne, hvor et voldsomt tordenvejr var på programmet i lidt mere end 12 timer i træk, og lugten fra de ufattelig mange lyn, var fuldstændig den samme som ovennævnte modelbane kortslutninger!! Langt senere var der en kløgtig mand der kunne fortælle mig at der i ovennævnte situationer blev frigivet O3 (ozon), og at det var det der lugtede sådan! I disse digitale tider sidder man jo ikke og laver bevidste kortslutninger, men når en sådan opstår, genkender jeg lugten lige med det samme!

--
Med venlig hilsen Futfar.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak