Max Fart Ic3 (Generelt)
Langt de fleste ældre speedometre virker ved at tælle antallet af omdrejninger på akslen, som de er monteret på.
Har lokomotivet/motorvognen været til hjulafdrejning og håndværkeren glemt at rette dette til, så er en fejlvisning en realitet.
Omkring hastighed, maks hastighed, mm så er DSB alt andet end konsekvent, så forvent ikke en konsis linje i svaret på dette spørgsmål.
Lad mig fremdrage 2 gode og velkendte eksempler.
MB og MS lyntogene fra 30'erne har alle dage været opført med en maks. hastighed på 120 km/t.
My 1100 har alle dage været opgivet til en maks. hstighed på 133 km/t.
Det spase er blot at i ALLE kontrakterne på ovennævnte materiel står at materiellet skal kunne fremføres med 120 km/t, som dog skal kunne overskrides med 10% uden skade for materiellet.
Det vil altså sige MB, MS og My 1100 alle har samme maksimal hstighed!
En logisk følge vil da være ENTEN at hæve lyntogenes maks. hastighed til 132 km/t ELLER at nedsætte My 1100 maks. hastighed til 120 km/t.
Dette er logisk ingeniørtænkning, som med mellemrum har svære kår i Danmark.
Ergo, for at kunne udtale noget som helst fornuftigt omkring maksimal hastighed, så er det pinedød nødvendigt at kende de bagvedliggende faktorer.