Max Fart Ic3 (Generelt)
Det kan da godt være, at de gamle typer Deuta hastighedsmålere med kabel kunne være lidt svingende; det kunne man ofte opleve på MO-vogne, hvor viseren somme tider svingede mellem 80 km/t frem og 80 km/t den anden vej! Oftest skyldtes det en "lus" i kablet mellem akseldrevet og instrumentet.
De nyere elektriske instrumenter var meget mere stabile og rolige. Det kan godt være, at speedometre på biler altid har været for optimistiske og måske også bevidst, men jeg tror altså ikke på, at man bevidst har gjort det samme med instrumenter til jernbanemateriel, for her spiller sikkerhedshensyn virkelig ind.
Venlig hilsen
Jens Møller