Max Fart Ic3 (Generelt)
Nu er der vel lige en forskel på at være hårdhændet ved et par godsvogne og så det at risikere en ulykke med et tog fuld af passagerer. Jeg vil i hvert fald ikke være synderlig tryg ved en lokomotivfører, der kører hurtigere end strækninger og sporskifter kan klare. Det kan godt være, at den procentvise risiko er lavere, men til gengæld kan ulykkerne hurtigt blive meget større når de sker.
For at tage dit eksempel med Ardelten - hvad ville der mon være sket, hvis nogen eller noget undervejs ikke var forberedt på, at der kørtes hurtigere end tilladt? Et sporskifte der ikke var stillet i tide, en kurve med nedsat hastighed, en overkørsel hvor en trafikant lige vil smutte over...
Nej, der er gode grunde til, at der er hastighedsbegrænsninger for både tog og baner.
Med venlige hastighed-hilsner
Leif Jørgensen