Sammenkobling af MO-styrevognstog + 1878 på Cv København. (Generelt)
Hej Kim C!
En MO-vogns spænding på lysanlægget, herunder frontlanterner, er ca. 65 volt, som tages fra batterierne/hjælpedynamoerne. Når omformeren startes, går strømmen til lys over en spændingsregulator, som er placeret i hjælpeapparatkassen under vognen. Denne sørger for en ensartet spænding til lysanlægget.
Hvis omformeren svigter, foretages manuel indstilling på skydemodstanden under loftet i førerrum 1. Ca. 70 af de 139 MO-vogne blev moderniseret indvendigt fra ca. 1964 og blev i den anledning forsynet med 220 volt lysrørsbelysning, hvor de 220 volt blev frembragt af en turbovekselretter, som i 1800-vognene er placeret i rejsegodsrummet og i 1900-vognene placeret på væggen i kedelrummet.
Venlig hilsen
Jens Møller