Sammenkobling af MO-styrevognstog + 1878 på Cv København. (Generelt)
Jeg lovede i eftermiddags lidt om MO 1878.
DSB litra Mo 1878 (Frichs 1955), der for tiden står på Centralværkstedet i København, påregnes at få ”fast tjenestested” i Odense, når motorvognen er blevet set efter. Karossen løftet af motorbogien, således at sidstnævnte kan få sig et eftersyn. På selve motorvognen, skal af de mere optiske ting, den 3. lanterne fjernes, således at motorvognen får sit oprindelige udseende igen.
Det er meningen, at motorvognen både skal kunne bruges til udstilling samt heldigvis også som trækkraft i forbindelse med arrangementer, bestilte særtog m.v.
Jeg kender p.t. ikke tidsterminen.
Motorbogien er fotograferet i kørselsretningens højre side, sneskærmene er altså placerede til højre på bogien (op mod ”den kolde ende” af selve vognkassen af 1878, der ses til højre).
Motorbogien fotograferet med venstre side i kørselsretningen (sneskærmene er altså til venstre uden for billedet).
Motorbogien med de elektriske generatorer, der vender ind mod pakrummet på motorvognen.
Jeg er sikker på, at Jens på opfordring kan fortælle meget mere udførligt om de tekniske ting, man kan se på billederne.
--
Steffen Dresler