Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Himmelekspressen. (Generelt)

af Jens Bruun-Petersen, 25/9 2011, 23:37 (4812 dage siden) @ Steff

På det første billede ses lidt af en godsvognsgavl med nummeret 439. Den meget karakteristiske konstruktion tilhører den meget brede gasvldør, som sjællandske lukkede godsvogne normalt havde i den ene ende. I slutningen af 1930'erne forsvandt gavlnumrene ved DSB, sikkert samtidig med, at man på godsvogne gik over til "højrestillet påskrift". ID 4396 blev udrangeret i 1935, så det kunne godt være den. Se http://www.jernbanen.dk/gvognsolo.php?Aar=1893&VognID=10432.
Billede 2 viser gavlen af en hvilken som helst pladebeklædt trævogn. Nummer "161" er tognummeret, normalt skrevet bag på sidste vogn i en stamme, så rangerpersonalet på København H kunne rangere den rigtige stamme til perron. Tog 161 var et persontog på Sydbanen, København H afgang 16.20, Gedser ankomst 21.54. Oprangeringen i 1952 var
P-maskine-2 C (Roskilde)-2 C (Næstved)-C-CM-ECO (Gedser)-DJ (Nykøbing F)-Sp 31 (Maribo)-I 212 (Næstved). Et "arbejdende persontog", nærmest at sammenligne med et blandettog. Togart P 300/200. "C" er uspecificeret fællesklassevogn. "Sp" er "spandevogn", dvs. tom mælkevogn. "I" er ilstykgodsvogn, her nr. 212 til Næstved. Tognummeret på billedet må være skrevet på forreste vogn og her af hensyn til lokomotivpersonalet på maskinen, der via "Maskinbakken" er kommet til personvognristen.

Venlige hilsener

Jens


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak