Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Himmelekspressen. (Generelt)

af Bent Jensen @, 24/9 2011, 11:35 (4814 dage siden) @ Georg Schmidt

Min barndomstid på Vesterbro førte mig tit til lokomotivremisen på Otto Busses vej men
når jeg cyklede derfra gik turen ofte af Vasbygade og et stenkast fra H C Ørsteds værket
stod Himmelekspressen, jeg forstod ikke rigtig den gang at der kunne bo mennesker der,
men folk kom faktisk kun om natten og havde et sted at sove og så var de også garanteret
lidt morgenmad. Senere var det i 70 erne der blev togvognene fjernet og erstattet af
nogen bygninger i det vi kaldte gasbetonsten, ikke så hyggeligt men måske mere lunt
end de gamle togvogne.

De fleste af de folk der kom der var ret fredelige, selvfølgelig spurgte de ofte mig
en ung knægt om jeg kunne undvære et par mønter til lidt "koger" kogesprit det var det
alkohol de havde råd til at køge.

Jo man så mange af livets skyggesider dengang på Vesterbro og jernbanen spillede en stor
rolle med arbejdspladser og meget andet oplevelser for en lille knægt der så på tog fra
Dybbølsbroen.

Med venlig hilsen

Bent


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak