Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Himmelekspressen. (Generelt)

af OJK37, 24/9 2011, 21:45 (4816 dage siden) @ Steff

Nu kan jeg altså ikke længere lade være at blande mig! Indtil 1963 havde jeg min gang i Vasbygade, idet min far og mor havde kolonihave i haveforeningen ”Kleis Minde” have nr. 20.
Haven lå næsten lige dér, hvor den nuværende ”Himmel-ekspres” ligger. Vasbygade var dengang brolagt og rangersporet lå mellem cykelstien og vejen. Den ”røde mur”, som nævnes i tråden skjulte ”Lemwig Müller & Muncks” jernplads og havn. Til rangering og kranopgaver havde man 3 skinnekørende kraner, 2 dampkraner og en motorkran, sidstnævnte lignede til forveksling Märklins 3-akslede kran. Hvor rangersporet til bl.a. Teglholmen krydsede Vasbygade lå margarinefabrikken Otto Mønsted.
Den gamle Himmelekspres lå ca. over for Belvedere-kloakken og jeg husker tydeligt især ”tagryttervognen” med hvidmalede vinduesrammer. Min mor advarede os drenge mod ”spritterne”, der hen mod aften kom dinglende mod ”ekspressen”, men de var skam fredelige nok.
Nå – et gammelt fjols blev nok lige nostalgisk!
Ole-Jørn
[image]
Vasbygade ca. 1960, "ukendt" F, foto: OJK


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billige jernbane T-shirts

Jernbanebøger

Banernes Biler

Banernes Biler. Pris 310 kr.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak