Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Himmelekspressen. (Generelt)

af Steff, 24/9 2011, 21:05 (4813 dage siden) @ Erik V. Pedersen

Godaften!

Jeg kan kun huske ”Himmelekspressen” fra de senere murede bygninger. Men jeg så lige dele af filmen ”Avismanden” igennem, der jo – som tidligere beskrevet – indeholder sekvenser af hjemløse, der søger nattely. Så der blev klippet et par billeder. Det hele er meget mørkt og jeg har prøvet at lysne det lidt.
Stedmæssigt genkender jeg ikke området, men der passeres en vamemaskine, ganske sikkert en litra G IV, da man kan tyde et sekstal på bagende af den forhøjede vandkasse. Så det kunne tyde på, at G-maskinen står ved et persontogsdepot.
[image]
Som togforvarmningsmaskine for personvogne på Belvederegruppens spor, havde 1. Distrikt i København længe anvendt DSB litra G nr. 613, der var blevet udrangeret 23-06-1937 og siden da anvendt i ”varmeperioden”. Så mit bud er, at denne sekvens er optaget på Belvedere ved varmemaskinen DSB litra G nr. 613.
[image]
Personvognen man træder op i ligner for mig en kombineret 1. og 2. klasses pladebeklædt vogn: Litra må andre kunne finde ud af hvis det skrevne tal med kridt 161 på overgangspladen kan bruges.
[image]
Gangsiden i vognen.

Fortsat god aften.

--
Steffen Dresler


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

DSB MX1015Svenska-lok
Billige jernbane T-shirts

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak