Er togentusiasme et tabu? (Generelt)
Gode Henning alias ho87!
Du har sgu ingen som helst grund til at skamme dig over at være jernbaneentusiast. Du skriver meget nedværdigende om dig selv "kun smed" og det er helt og aldeles fejlopfattet af dig. Vi, som altid har elsket jernbanen, dækker alle fagområder; der er så vidt jeg ved ingen sociale skel. Vi kender jo alle til typer, som farer rundt med et hav af kameraer om halsen og med fråde ud af munden, som står rokkende og venter på eet eller andet jernbanekøretøjs ankomst på en perron, men de hører trods alt til sjældenhederne og den slags mennesker findes i alle lejre.
Jeg selv har fartet rundt i jagten på MO-vogne fra starten af 1977 og mange år frem, men har aldrig nogensinde mødt negative blikke eller har hørt negative bemærkninger om mig selv i min iver for at tage billeder. Jeg burde jo ellers opfylde alle betingelser for at blive betegnet som virkelig tosse dengang jeg jagtede MO-vogne, for jeg har haft polio som barn og har en benskinne på det ene ben, hvilket gør at jeg halter lidt og dermed falder ind i Rikkes betegnelse som togidiot, hvilket jeg dog aldrig har opfattet mig selv som.
Så fat mod, bliv ved med at fotografere, men opfør dig pænt og lad alle de andre, som vil blive forargede over din interesse, gå ad h.... til!
Venlig hilsen
Jens Møller