Man bliver mobbet hvis man lader sig mobbe.
Almenhedens opfattelse af en jernbaneenthusiast er en person der kan alle køreplaner udenad, ja, i det hele taget er et omvandrende leksion. I marken kan de observeres i nærheden af nuværende eller tidligere Jærnbanespor med en 3-4 kameraer hængende om halsen. De er dårlig klædt og har stærke briller, og vasker sig for lidt.

I realitetens verden kan man poste et billed af en stump spor på nettet, og et kvarter senere er det gættet.
De der har set mig i marken har sikkert set en noget snavset gut med mærkelige briller, og med en 3-4 kameraer hængende om halsen. Man bliver ikke ligefrem renere af at færdes i naturen langs en jernbane, også selv om det er på den lovlige side af hegnet. Brombærranker kan godt være hårde ved tøjet, eller rive brillerne, af. Så er det godt at det bare er en "Honecker" model der er købt til en tyver i Tiger, de kan ofres i kampens hede, og et eller andet sted har man et par ekstra af model "Harry Potter" i reserve. De 3-4 kameraer var dengang jeg brugte Olympus OM serien. De er - var rare at arbejde med, men omtrent lige så driftssikre som en Frichs My. Ikke helt så galt som IC4.. Men alligevel med tre kameraer var der en god chance for at man dog stadig havde et brugbart apparat når dagen var slut. Med Nikon kan jeg nøjes med et kamera, det fylder og vejer til gengæld lige så meget som de 3 OM'ere.

Så, jaee. Vi er vel originaler.

På en tidligere arbejdsplads hang denne lidt tvetydige tekst over en kopimaskine:

Hellere en god original end en dårlig kopi.