Vi var to "banetosser" i realen. -Det var helt sikkert gået lettere, hvis vi havde kørt lidt lavere profil; men det kneb sgu, når vi hver formiddag kunne høre en E-maskine med godstog banke op ad Hasselagerbakken

vh

Per

Kære Per.

Jeg har aldrig haft noget imod "banetosser", selv om deres pågående interesse - da jeg var "i aktiv tjeneste" - godt kunne stjæle lidt af ens travle tid, som det så smukt hedder. Da jeg tiltrådte som ny chef i Driftsområde Padborg i 1973 havde jeg næppe sat mig ned ved mit skrivebord, før jeg fik besøg af et par "jernbaneentusiaster" ("togtosser") fra det store naboland mod syd. Jeg tog venligt imod dem, men da det i min travle "indkøringsperiode" i nyt job udartede sig til daglige besøg lige op imod "fyraften" (som kunne ligge sent), måtte jeg stilfærdigt betyde dem, at kvoten var opbrugt. Jeg tog dem dog med på en tur til DSB Museet - nu Danmarks Jernbanemuseum - i Odense, og det var de meget begejstrede for, så venskabet sluttede i fred og ro. Mit bekendtskab med "banetossen" i Malling har udviklet sig positivt, men nu har jeg også tid til at følge med.
Og han ved også, at der er en type "banetosser", som jeg ikke ser med så stor sympati på. Det er den type, der kommer ind under begrebet "kratluskere", som benytter deres opsnuste viden til at kolportere udokumenterede beretninger. Men den type er heldigvis sjælden.
Så kære positive "banetosser", I kan ikke undværes.

Bedste hilsener

Ove Nygaard