Stort set alle transportmidler har en entusiastgruppe bag sig, og togentusiasterne må siges at være en af de større grupper, men alligevel netop denne gruppe udsat for utrolig mange fordomme. Hvorfor egentlig?
Jeg er klar over at der findes ekstremer inde for alle entusiastgrupper, og jeg har da også nogle uheldige eksempler indenfor "vores" gruppe, der ikke er særlig gode til at vise hensyn og skaber irritation især for de ansatte hos DSB. Men de fleste entusiaster som jeg har mødt gennem årene, har jo været alt lige fra direktører til skraldemænd. Ganske almindelige danskere med en passion for jernbanen.

Alligevel har jeg lagt mærke til, at mange af disse mennesker sjældent lufter deres interesse for tog overfor dem de møder i dagligdagen.
Og jeg kan egentlig godt forstå dem. Af en eller anden bliver man ofte set skævt til eller latterliggjort hvis man er togentusiast.
Det starter allerede i de senere skoleår. Kan huske fra min skoletid at vi var 3 togentusiaster i vores 9. klasse.
Vi havde også en kæmpe flyentusiast, samt mindst 2 bil-entusiaster. Disse kunne sagtens snakke om deres interesse uden at nogen så skævt til dem, men jeg kan godt love for, at hvis nogle af os bare nævnte ordet "tog", så sted det på mobning i ugevis.

Jeg har så valgt at være temmelig åben overfor min interesse. Det ved alle mine kollegaer. Og selvom at mange af dem kiggede lidt skævt til mig da jeg nævnte det, så lader jeg det ikke gå mig på.
Alligevel undrer jeg mig stadig over hvor disse fordomme kommer fra. Jeg kan oplever dem tydeligt hvis jeg er ude og fotografere.
Der bliver både grinet og hånet.

Det kunne faktisk være meget interessant at finde ud.
Har i jeres bud? Er det virkelig de få som har ødelagt det for de mange?
Det er jo samme historie med busentusiaster. Dog tror jeg faktisk at de har det hårdere end os.