Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Er togentusiasme et tabu? (Generelt)

af jiko, 3/9 2011, 21:10 (4830 dage siden) @ Hedegaard

Hej.

Jeg kan godt nikke genkendende til mange af de ting der bliver skrevet om i dette indlæg. Jeg er selv lokomotivfører ved DSB i Struer, og jeg har da også kollegaer der ryster på hovedet og siger får du ikke tog nok i hverdagen.

Sjovt nok har jeg også flere kollegaer som interresere sig for gamle motorcykler, ældre biler, sejlbåde eller sport. Det er helt normalt, men nye/gamle tog det bare noget der kører på skinner og skal transporter en masse mennesker m.m.

Jeg tror også at interresen for tog og jernbaner er større i østdanmark, end her i Vestjylland. Måske fordi de fleste vestjyder har egen bil, og derfor sjælden kører med tog. Nede i klubben snakkede vi engang om at det er mærkelig at så stor en jernbane-by som struer, med mange jernbaneansatte ikke kan trække flere aktive til klubben.

Andre store klubber og museumstog har mange DSB-ansatte som aktive medlemmer. Men måske er materiellet eller forholdene bare ikke spændende/gode nok?

Jeg har været aktiv i jernbaneklub siden 1995, længe før jeg startede i DSB. Jeg kan godt lide at komme i klubben, vi hygger os sammen. Og der bliver også snakket om andet end tog. Jeg har selv mange billeder af tog m.m. og har altid kamera med på job, desværre er det ikke det bedste kamera, men lidt billeder bliver det da til en gang imellem.

Jeg fik engang et spørgsmål stillet fra en journalist, hvorfor interesser du dig for tog, hvad er det der er så fascinerende ved jernbaner og tog. Jeg kunne dengang faktisk ikke svare på spørgsmålet, jeg tror bare at interressen har været der så længe jeg kan huske tilbage. Måske også fordi jeg af og til var med min far på arbejde, han er også lokomotivfører ved DSB.

Min lillebror har overhovedet slet ikke interresser for tog, han går vildt meget op i fodbold. Skønt der ikke rigtig er nogen i vores familie der har dyrket fodbold.

Men hvor kommer interressen så fra? jeg tro det mange gange smitter af hvis man har noget familie eller gode venner ved jernbanen. Og især som barn har været med på job.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak