Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Fredericia Rangerbanegård-Fredericia henvisning til sporplan

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 8/6 2011, 15:48 (4918 dage siden) @ Ove Nygaard

Der er da sikkert anekdoter om, at et personførende tog er taget ind i ankomstristen, hvilket der sådan set ikke var noget "farligt" i, udover et "farligt bøvl" med at rangere toget fra ankomstristen gennem rangerbanegården til personbanegården. Og så problemet med næste formiddag at skulle forklare den årvågne stationsforstander, som gennemgik togforsinkelserne minutiøst, årsagen til visse togforsinkelser. "Søforklaringer" gjalt ikke, for de blev straks gennemskuet, så man kunne lige så godt "gå til biddet". :-D

Ja, det var minder fra en svunden tid.

Mange hilsener

Ove
GH

Hvis man er i besiddelse af Hvem Hvad Hvor 1956 og slår op på side 300-301 vil man af en af Erling Nederland udarbejdet og fremragende "sporplan-tegning" kunne se, hvor bøvlet det var, når et personførende tog ved en fejltagelse blev taget ind på rangerbanegårdens ankomstrist.

Det er i øvrigt - efter min mening - en af de flotteste og mest "pædagogiske" "sporplantegninger" udenfor faglitteraturen gennem tiderne. Så et brugtkøb eller en tur på biblioteket kan stærkt anbefales. Er set på www.bogtorvet.net til kr. 40,- og www.antikvariat.net til kr. 50,-.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak