Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Pjedsted station - nu med billeder

af Ove Nygaard, 23/2 2011, 08:21 (5023 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Hej Lasse

Hermed lidt billeder fra dengang man stadig kunne tage toget til og fra Pjedsted - omend stationen til sidst så lidt "pjevset" ud.

Og så skal vi se, om vi kan lokke nogle af "de gamle" ud af busken: Jeg har hørt noget om, at det krævede en vis "holde tungen lige i munden", når stationsbestyreren skulle melde tog mod syd, for nogle af togene skulle til Fredericia Rangerbanegård og nogle skulle til Fredericia. Mon ikke der blandt Forums skribenter skulle gemme sig en eller flere, der har været afløser på Pjedsted station?
> Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Kære Thomas (Knægt II)

Så fik du lokket "en af de (meget) gamle" på banen. Jeg har dog - mærkeligt nok - aldrig afløst på Pjedsted station, men som "gulvmåtte" - og ved fravær af mere rutinerede kræfter nogle gange som leder - i Post 2 i Fredericia 1963-1969 har jeg modtaget de nævnte meldinger fra nabostationen Pjedsted. Jeg vil da ikke afvise, at jeg enkelte gange har måttet spørge en ekstra gang til, om det nu var "det rigtige tognummer", som den gæve Pjedsted stationsbestyrer meldte passage for, idet godstog som hovedregel skulle tages ind på ankomstristen (afvigende til venstre ved post 5), og persontog skulle til personbanegården ("lige ud" ved post 5). Der er da sikkert anekdoter om, at et personførende tog er taget ind i ankomstristen, hvilket der sådan set ikke var noget "farligt" i, udover et "farligt bøvl" med at rangere toget fra ankomstristen gennem rangerbanegården til personbanegården. Og så problemet med næste formiddag at skulle forklare den årvågne stationsforstander, som gennemgik togforsinkelserne minutiøst, årsagen til visse togforsinkelser. "Søforklaringer" gjalt ikke, for de blev straks gennemskuet, så man kunne lige så godt "gå til biddet". :-D

Ja, det var minder fra en svunden tid.

Mange hilsener

Ove
GH


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak