Så er der roerne - De køres direkte fra marken til sukkerfabrikkerne. Fordyrende og besværligt såfremt de skulle omlades til en jernbanevogn.

Faktisk blev roerne kørt med på smalsporede roetog et langt stykke op i historien. En ordning mange af de lokale savner når det er roesæson og vejene er pakket til med langsomtkørende, svinende og osende roetraktortog. Det er givetvis billigere for landmændene, men samfundsøkonomisk er billedet lidt mere kompliceret.

Det er vist næppe mange som ønsker sig roebanerne tilbage. Dels optager de plads, dels benyttes de kun kort tid om året og når en moderne roeopsamler har taget roerne er der ingen jord tilbage - lige klar til at blive kørt il sukkerfarbikken.
Og antal af sukkerfabrikker er faldet pænt. Så den ide er vist dødfødt.

Netop fordi antallet af sukkerfabrikker er faldet, har den enkelte landmand længere at køre med hvert læs. En roebonde fra Blæsenborg kører helt til Nykøbing med sit læs – 25 km. hver vej i traktorfart. Det ville alt andet lige have visse fordele om han bare kunne køre til Maribo Station og aflevere sine roer dér.