Jeg faldt over den her video, og han fremhæver Schweitz som et godt eksempel på et lille land der med succes har en fragt fordeling på 39% til banen hvilket ikke kun er langt højere end EUs 20% (AFAIR) men også højere end USAs. De har med succes integreret både passagerer og fragt, og uden at det koster en bondegård, selvom at de har en noget utaknemmelig geografi.

Hvis man kigger på hvad Schweizerne har brugt på at opbygge deres nuværende jernbanenet, så kan man vist dårligt sige at det ikke har kostet en bondegård. Fordi man har investeret flittigt og kontinuerligt i jernbanen i over 100 år, har man i dag et fintmasket net med kapacitet til store mængder fragt.

I Danmark er jernbanen skrumpet så meget ind, at jernbanegodt slet ikke er en fornuftig valgmulighed for langt de fleste virksomheder. Havne- og industrispor er nedlagt, halvstore industribyer som f.eks Billund har slet ikke jernbaneforbindelse, osv.

Så det er mange års udvikling man skal vende, hvis man vil have noget der ligner det Schweiziske system i Danmark. Selv i Schweiz bliver jernbanefragt primært brugt når det er meget store mængder (altså flere lastvognstog på en gang) der skal fra A til B, hvor både A og B har direkte jernbanetilslutning. Fordi man i Danmark ikke har prioriteret jernbanegods i en menneskealder, så er der ikke ret mange tilfælde hvor det er tilfældet, og skulle man etablere spor, der hvor de mangler i dag, ville det have enorme omkostninger, fordi de fleste virksomheder ligger i byområder hvor der ikke er ledig plads til at anlægge dem.

Hvad man realistisk kan gøre er at insistere på at alle nye industriområder etableres med jernbaneforbindelse. Men det er svært rent optisk, fordi det vil tage årtier at opnå tilstrækkelig netværkseffekt til at disse jernbaneforbindelser vil blive brugt hyppigt, og det i første omgang vil ligne spildte penge.