DSB Trafikvision 2030 (Generelt)
Slides fra presentationen kan hentes her: https://www.njs.one/nationella-avdelningar/danmark/tidligere-arrangementer/
DSB skal have ros for, at de ikke bare sidder på hænderne. Men et eller andet sted får det mig til at mindes en ordveksling mellem Jørgen Varnæs og Mads Skjern, hvor de taler om tæft.
Hvor er DSB’s politiske tæft? Er der ikke noget med, at transportministeren er eneaktionær i DSB SOV, eller er der noget, jeg har misset?
DSB lader som om, Togfonden DK og Timemodellen ikke findes. Det er trods alt de to ting, som den nuværende minister (og det nuværende folketingsflertal) arbejder sig hen imod. Hvad er DSB’s strategi, når de går imod sin egen ejer? Selvmordslyst? Forventning om, at flertallet skifter på et tidspunkt? (vil næppe være til DSB’s fordel). Jeg nægter at tro på, at min gamle arbejdsplads ikke har en bagtanke med sin 2030-trafikvision.
Ideen om 30-minutters lyntogsdrift Aalborg-København er i øvrigt fin - jeg glæder mig til at se den integreret i Timemodellen. Til gengæld er jeg sikker på, at Esbjerg vil brokke sig, når de opdager, at de alligevel ikke skal have lyntog (som de skal i Timemodellen). Jeg noterer mig også, at DSB vil indføre 30-minutters drift til Aalborg Lufthavn. Gad vide, hvad Region Nordjylland, Nordjyllands Trafikselskab og Nordjyske Jernbaner har at sige til det?
Endelig er der en fejl i kortet: Mosskov mellem Arden og Skørping er ikke tegnet ind
Med venlig
Thomas Boberg Nielsen