Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Kommer der snart styr på det i Slagelse? (Generelt)

af Petteri, 16/11 2021, 16:42 (1195 dage siden) @ frederikhk

I går var så dagen, hvor jeg - efter halvandet års forsinkelse - skulle med IC393 til Hamburg og videre til Prag. "Selvfølgelig" var der signalproblemer ved Slagelse, så vi blev forsinket, og vi endte med at køre fra Padborg 24 minutter for sent. Hvad der undrede mig var, at vi skulle holde for rødt signal lige uden for Korsør, fordi Aalborg-ekspressen skulle have forkørselsret, selvom den også var 20 minutter forsinket.
Vi kom også til at holde for rødt signal nede i tunnellen. Jeg tænkte: "Nå, så kommer vi vel udenom i Nyborg", men nej. Ej heller i Odense, og det gav da også lige et par ekstra røde signaler henover Fyn.

Det undrer mig, at man ikke lige forsinker et allerede voldsomt forsinket tog, holde ét-to min længere på en station, for jeg er sikker på, at IC393 havde indhentet en del af forsinkelsen.

Nuvel, vi ankom til Hamburg HfB 12.14, lige tidsnok til at omkring 100 passagerer kunne nå IC709 12.19 mod Berlin.

--
Pendler og bruger af den kollektive trafik. Indlæg vil derfor tage udgangspunkt i en pendlers synsvinkel.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak