Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Min personlige mening ..... (1 foto mere)

af Carsten B. Thomsen, Frederikshavn, 13/5 2011, 19:24 (4946 dage siden) @ Niels Munch
redigeret af Carsten B. Thomsen, 13/5 2011, 19:45

..... kan næppe interessere de forumskribenter, der har den mening, at deres personlige og uforgribelige meninger kan interessere andre ..... ?

Dette forum, der i perioder har tegnet til at blive et frugtbart sted for al mulig videndeling om vor fælles hobby, har i den sidste tid udviklet sig til det, nogen syd for Kongeåen ville kalde et "Plauder-Forum".

Forum er p.t. præget af – for mig – ulideligt lange og irriterende tråde, hvor man mere føler sig hensat til et chat-forum i ren Facebook-stil end til et sted for vidensdeling og positiv informationsudveksling.

Det skorter skam ikke på personlige meninger og holdninger, men nok på underbyggende facts og eksakt viden.

Derfor er jeg nu her:

[image]

.... og jeg tager nu en pause fra forum, medens de, der ser stort på viden og facts, får raset ud.

Jeg håber virkelig for vores slidsomme webmaster, hvis gode intentioner ingen vel kan nære tvivl om, at de ikke får overtaget. Og hvis du, kære Tommy, finder mit indlæg demoraliserende, bør du blot slette det.

For de (få ?), der sætter pris på konkret information, skal jeg nævne, at billedet er taget af min gode ven JB-P på Kalvehavebanen mellem Stivænge og Skovhuse i juni 1959.

M.v.h.
Niels

Hej Niels :-)

IC/4-kvalmen, som vi sikkert deler (?), går som Ulrik nævner nok ikke over, før der bliver fundet en løsning som alle/de fleste (også politikerne) kan leve med.
Det, der sker lige nu, er jo også historie - blot nutidshistorie - som om føje tid bliver til datidshistorie, som vi sikkert kommer til at læse om i årbøger og anden litteratur, sikkert omtalt som en af de største skandaler i jernbanehistorien, hvem ved.

Hvis der - ligesom tilfældet åbenbart er i Sverige - skulle skelnes mellem nutidshistorie og datidshistorie og laves et forum til hver, hvor skulle grænsen mellem dem mon så gå - for hvornår er begivenheder "gamle nok" til at kunne betragtes som "historie" ?.
At mange her på Jernbanen.dk har en mening om hvordan politkerne skalter og valter med den skinnebårne trafik (det havde man som jernbaneinteresseret sikkert også i 1960'erne, hvor både spare- og slagtekniven blev svunget flittigt) udspringer vel blot af, at vi interesserer os for jernbanens ve og vel, og - får man ind imellem indtryk af - nok nærer en lidt større kærlighed til den skinnebårne trafik end mange politikere, og tilmed også har mere indsigt end mange af de journalister, der formidler envejskommunikationen fra dem der skalter og valter, men som ligesom dem ikke kender forskellen på en togfører og en lokomotivfører...

Men enig, der er tråde her på Jernbanen.dk - især dem med historisk islæt - der er sjovere og SÅ meget mere interessante at læse end andre, og selvom forummet's hiearkiske struktur umiddelbart kan forekomme lidt "gammeldags" opbygget i forhold til så mange andre fora, så er det heldigvis ikke anderledes indrettet end, at "døgnflue-tråde" med emner, som hurtigt bliver uaktuelle/uddebatterede, ender med at havne nederst i bunken og til sidst glider helt ud - måske i glemslen, hvem ved.

I den korte tid, der er gået, siden jeg opdagede dette herlige forum, har jeg i den grad fået øjnene op for dets muligheder for vidensdeling - sådan som du nævner - og det er måske især via denne tråd, hvor du også selv har bidraget (og tusind tak for det :-) ), at jeg fik øjnene op.
Fair nok, at du har brug for at trække vejret lidt - det gode vejr, som vi har længtes efter igennem en laaaang, kold og mørk vinter, kommer nok også til at lokke mig væk i kortere eller længere perioder henover sommeren.
Og så "ses" vi forhåbentlig igen her på forummet inden alt-for-længe :-)

Da jeg endnu ikke har fået scannet alle mine gamle billeder fra de gode gamle (analoge spejlrefleks-)dage i 1980'erne og 1990'erne (det bliver måske endnu et sommerferieprojekt i år), så kunne jeg da lige bidrage med et (digitalt semispejlrefleks-)billede af "Børnetoget" fra i tirsdags, den 10. maj 2011.
Billedet er optaget med tilladelse fra den flinke lokomotivfører (mens denne var til pause), som lige havde parkeret togsættet på "Risten" efter ankomst fra København til "end of line" her i dejlige Frederikshavn:

[image]


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak