Zoneforenkling DOT (Trafikpolitik)
Men ligeledes ændres halvdelen eller mere af privatbilsbestanden jo heller ikke til elbiler lige foreløbig. Jeg beskyldes ofte for at male et rosenrødt billede af den kollektive trafik. I virkeligheden prøver jeg bare at nuancere debatten, der selv her på et forum for kollektiv trafik ofte hurtigt bliver 'male fanden på væggen'. Fremover vil der blive tænkt meget mere på tværs af transportformerne, hvor den manglende fleksibilitet i den kollektive trafik - som ofte er dens akilleshæl - vil blive reduceret efterhånden, som man kan bestille en privatbil, taxa, flexbus eller elcykel til og fra stationen eller busstoppestedet. Jeg tror på, at transportformerne i højere grad vil styrke hinanden fremover og ikke som nu, hvor vi alt for længe har tænkt i 'dem' og 'os'. En mere attraktiv kollektiv trafik vil også imødegå mange af de fordomme, jeg ser alt for mange af bl.a. her på forum.
Men ja, vi har alle ret i vores oplevelser af trafikken. Ingen af os har patent på, hvad der er det rigtige.
Vi er delvis enige. Jeg synes nu ikke det er fordomme, men reelle problemer med den kollektive trafik, der ofte luftes her på forummet og andre steder. Og vi har alle forskellig opfattelse af, hvornår det er et problem og hvornår det ikke er.
Jeg tager udgangspunkt i, hvordan tingene er i dag (og hvordan tingene har været). Jeg kan ikke rigtig bruge det til noget, at om 10-15-20 år, så bliver alting bedre.
Og så er vi tilbage til "småting" som de ændringer der sker til januar med bortfald af mobilklippekort og i mine øjne en tvang af folk over på Rejsekort. En klar forværring af den i forvejen ringe kollektive trafik. Og en ting, der ligesom mange andre småforbedringer, der kunne indføres, ikke skal afvente nyt signalsystem, nye tog og "genopretning af jernbanen". ;)